Nyheder og pressemeddelelser

Information til pressen

WOLF's nyhedsbrev

Produkt information

Læs også om:
Sagen mod Miljøstyrelsen

|
WOLF stævner Miljøstyrelsen
I august 2001 blev WOLF’s Linolie- & Trætjærefabrik meldt til Miljøstyrelsen for ulovligt salg af bekæmpelsesmidler. Anmelderen gik efter vores grundingsolie, som er virksomhedens hovedprodukt og hemmeligheden bag WOLF’s træbeskyttelsessystem, som uden brug af kemikalier og opløsningsmidler forebygger råd, svamp og borebiller særdeles effektivt.
Pressemeddelelse, tirsdag den 21. oktober 2008
Anmelderen var Danmarks Farve- og Lakindustri, som på det tidspunkt igennem en årrække havde haft meget travlt med at skade linolieproducenternes omdømme. Det var efter skandalen om malersyndromet, som op gennem 80’erne fik stadig flere mennesker til at vælge de kemikalie- og opløsningsmiddelbaserede træbeskyttelser fra til fordel for blandt andet linoliemaling.
I begyndelsen tog jeg henvendelsen fra Miljøstyrelsen roligt. Jeg var sikker på, at der blot var tale om en fejl. På det tidspunkt vidste jeg nemlig ikke, at det var Danmarks Farve- og Lakindustri, der stod bag.
Desuden troede jeg naivt, at Miljøstyrelsen var til for miljøet skyld – og i øvrigt vidste, hvad de havde med at gøre.
Men efter syv lange, opslidende år med falske anklager, vildledning, langtrukken og helt igennem inkompetent sagsbehandling er jeg meget, meget klogere.
Miljøstyrelsen skader miljøet
WOLF’s Grundingsolie bekæmper ikke råd, svamp og borebiller ved hjælp af kemikalier. Vi udnytter linoliens naturlige egenskaber til at forebygge, og vi lægger et meget stort arbejde i at rense og raffinere olien netop for at undgå at bruge kemikalier.
Det eneste, vi tilsætter, er et konserveringsmiddel i mængder, som ligger under grænseværdien for, hvad Miljøstyrelsen skal beskæftige sig med. Desuden er linolie er ikke på listen over produkter, som skal godkendes af Miljøstyrelsen. Det burde derfor være en forholdsvis nem sag at få afgjort, hvorvidt WOLF’s Grundingsolie hører under kemikalieloven eller ej.
Men Miljøstyrelsen nægter at undersøge den dåse grundingsolie, som hele sagen drejer sig om. De nægter at mødes med os, og de nægter at svare på vores spørgsmål.
For denne sag handler ikke om miljøet.
I stedet handler den om at Miljøstyrelsen igennem en årrække har godkendt den ene kemikalieholdige træbeskyttelse efter den anden (pt. 68 forskellige produkter) – på trods af at der i selvsamme kemikalielov (paragraf 35, stk. 2), som de beskylder mig for at overtræde, står følgende:
”Godkendelse kan ikke meddeles til et stof eller et produkt, hvis der findes andre stoffer, produkter eller metoder med samme anvendelsesområde, som på grundlag af foreliggende undersøgelser eller erfaringer formodes at være væsentlig mindre farlige for sundheden eller væsentlig mindre skadelige for miljøet?”
Her kommer linolien ind i billedet, og her giver sagen pludselig mening.
Hovedparten af de træbeskyttelsesmidler, som i dag står på Miljøstyrelsens liste over godkendte produkter, repræsenteres nemlig af Danmarks Farve- og Lakindustri.
Miljøstyrelsen har ikke en sag mod os, og det ved de. I stedet bruger de alle kneb for at skade os, og reglerne er skruet sådan sammen, at de kan trække sagen ud i det uendelige – hvilket lader til at være sagens eneste reelle formål.
Sagsbehandlingen er fuld af fejl og selvmodsigelser. Senest har Miljøstyrelsen fejlciteret kemikalieloven overfor anklagemyndigheden, så en paragraf får omvendt betydning. På den måde ser det ud som om de har en sag mod os. Bevidst eller en fejl? Jeg ved det ikke.
Men jeg synes ærligt talt det er utroligt, at landets øverste myndighed i miljøsager ikke er i stand til at gengive den lov, de arbejder efter.
Sagen er grinagtig, nærmest latterligt, hvis ikke lige det var fordi, den efterhånden har kostet mig fire millioner kroner – og nu har jeg ærligt talt fået nok!
Jeg vil have en afgørelse!
Derfor stævner WOLF’s Linolie- & Trætjærefabrik nu Miljøstyrelsen med krav om erstatning for syv års ævl og kævl til stor skade for min virksomhed, min familie og mine medarbejdere.
Men især til skade for miljøet og de mennesker, som naivt tror på, at Miljøstyrelsen varetager forbrugernes og miljøets interesser.
Med venlig hilsen
Hans Wolf
Læs mere om sagen her >>>
|
WOLF's bedst i DTI-test:
Beskytter dit træværk i 15-25 år! |
WOLF’s linoliemaling alene i spidsen i test under verdens mest ekstreme vejrforhold. Læs mere her >>>
|
Gå-hjem-møde om linoliemalingens historie gentages. Tilmelding her!
|

Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD fortæller linoliemalingens flere hundrede år gamle historie. Herefter rundvisning på fabrikken og instruktion i, hvordan linolie virker. Datoen følger. Forhåndstilmelding på post@wolfs.dk.
Læs mere her >>>
|
| Fakta om linoliemaling |
Der er sagt og skrevet meget om linoliemaling. En del er gode og informative artikler, men desværre også historier, som er det rene sludder.
Derfor har WOLF’s udgivet Fakta om linoliemaling, som kan hentes her.
|
| Kemikalieloven skader miljøet! |
Kemikalieloven virker stik mod hensigten. I stedet for at bremse brugen af kemikalier, blåstempler Miljøstyrelsen med kemikalieloven i hånden et støt stigende overforbrug. Læs mere i
Åbent brev til Miljøministeren >>> |
|