Miljøstyrelsen fejlciterer kemikalieloven i opklarende brev til anklagemyndigheden

Tillæg til sagen mod Miljøstyrelsen, Stevns, den 21. oktober 2008

I januar 2008 tror vi, at vi er ved at nå til vejs ende i sagen om WOLF’s Grundingsolie. Alle Miljøstyrelsens påstande om, at grundingsolien er et bekæmpelsesmiddel, der skulle have været godkendt af dem før salg, er modbevist, og vi venter bare på brevet, der siger, at nu er 7 års mareridt forbi.

Men endnu engang overrumples vi at Miljøstyrelsens kreativitet.

Vi er nået til det sted i sagen, hvor al korrespondance kører fra advokat til advokat via anklagemyndigheden i Køge.

Sagen er nu delt op i to afdelinger; før og efter vi udskiftede vores konserveringsmiddel fra Parmetol S15 til Polyphace 920, som begge går under fællesbetegnelsen fungicid (læs mere om konserveringsmidler / svampebekæmpelsesmidler her).

Miljøstyrelsen har godkendt olien med konserveringsmidlet Polyphace 920, som vi skiftede til, fordi Miljøstyrelsen sagde, at konserveringsmidlet (Parmethol S15), vi brugte, ikke var godkendt som bekæmpelsesmiddel. (Senere finder vi ud af, at det ikke var godkendt som bekæmpelsesmiddel, fordi det udelukkende anvendes som konserveringsmiddel).

Olien er blevet undersøgt på DMU, og vores leverandør har skrevet til Miljøstyrelsen, at Polyphace 920 i de mængder, vi tilsætter olien, kun virker som konserveringsmiddel. Miljøstyrelsen har derfor (godt nok efter 11 måneders kamp) skrevet til os, at ”grundingsolien med det nuværende indhold af kemiske stoffer ikke skal godkendes af Miljøstyrelsen”.

Det samme gør sig rent faktisk gældende for olien med konserveringsmidlet Parmethol S15, som vi oprindelig brugte. Men det vil sagsbehandler Anne-Mette Jørgensen fra Miljøstyrelsen ikke se i øjnene. Hun vil heller ikke lade olien teste, og på trods af, at der kun er konserveringsmidlet til forskel på de to olier, fastholder hun, at jeg fra 2001 til 2006 har gjort mig skyldig i salg af ikke-godkendte bekæmpelsesmidler.

Jeg bliver meldt til politiet og min sag indberettet til Skattevæsenet, der herefter inddriver bekæmpelsesmiddelafgift efter en skønsmæssig ansættelse af mit salg i en periode på fem år.

Med beviserne i hånden
I januar 2008 har vi imidlertid beviserne for, at der ikke er hold i Miljøstyrelsens sag.

Dels har vores leverandør bekræftet, at heller ikke Parmethol S15 har effekt mod træødelæggende svamp i de mængder, vi tilsætter. Det er og bliver et konserveringsmiddel.

Desuden har en kollega til Anne-Mette Jørgensen i Miljøstyrelsen bekræftet, at vi frit kan vælge mellem de to konserveringsmidler – uden at olien skal godkendes af Miljøstyrelsen. Han skriver ordret:

”I har den 26. november 2007 skrevet til Michael Bjørnsen fordi I gerne ville have Miljøstyrelsens vurdering af brugen af to forskellige konserveringsmidler i linolie med hensyn til eventuel godkendelsespligt. Jeg kan oplyse dig om, at du frit kan vælge mellem de to forskellige konserveringsmidler, såfremt disse ikke har en effekt mod træødelæggende svampe og /eller insekter. Med den hidtil gældende danske lovgivning på bekæmpelsesmiddelområdet er det kun midler, der er effektive mod træødelæggende svampe og /eller insekter, der skal godkendes som træbeskyttelsesmidler.

Jeg vil samtidig gøre dig opmærksom på, at de to konserveringsmidler du omtaler i dit brev indeholder hvert sig aktivstof og det kun er Polymerase 920 der indeholder IPBC. Begge aktivstoffer er dog notificeret i EU til produkttype 6 og må derfor på nuværende tidspunkt godt anvendes som in-can preserervative (konserveringsmiddel der kun har en virkning i beholderen).

For at sikre dig bør du dog få producenten af produktet Parmethol S 15 til at dokumenterer at dette produkt ikke har en effekt på træødelæggende svampe i den her anvendte koncentration.”

Dokumentationen fremsendes til Miljøstyrelsen via vores advokat, som sender den til anklagemyndigheden, som sender den videre til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen ændrer holdning
Herefter svarer Miljøstyrelsen ad samme lange vej, og nu ændrer de pludselig holdning.

Det er ikke længere indholdet, der er afgørende for, hvorvidt olien skal godkendes, men markedsføringen, skriver Miljøstyrelsens jurist Suzanne Trolle, som nu har overtaget sagen fra sagsbehandler Anne-Mette Jørgensen.

Der står der godt nok ikke noget som helst om i kemikalieloven.

Desuden har Miljøstyrelsen godkendt grundingsolien med Polyphace 920 på baggrund af oliens kemiske sammensætning.

Endelig har vi netop betalt et sekscifret beløb i bekæmpelsesmiddelafgift til staten af olien, som indeholder Parmethol S15 - fordi den indeholder Parmetol S15.

Min advokat udbeder sig derfor en forklaring.

Svaret fra Miljøstyrelsens jurist Suzanne Trolle er efter min mening ualmindeligt uforskammet. Desuden er argumentationen selvmodsigende. Men døm selv. Svaret kan læses her!

Til gengæld kan man også forstå af svaret – hvis man vel at mærke kigger meget nøje efter og i øvrigt sætter sig grundigt ind i sagens agter – at det eneste, jeg reelt har gjort forkert, er, at jeg har skrevet på mine etiketter og i annoncerne, at grundingsolien indeholder fungicid!

På dette tidspunkt har sagen taget 7 år og kostet mig tæt på 4 millioner kroner. Hertil kommer de tusindvis af timer, jeg, min familie og mine medarbejder har brugt på at forholde os til og efterkomme Miljøstyrelsens skiftene krav og beskyldninger.

Jeg mener det er en større forbrydelse, hvis man som Miljøstyrelsen har forlangt, jeg skal gøre, undlader at skrive, at grundingsolien indeholder fungicid.

Fakta er, at olien indeholder fungicid, men at det ikke er fungicidet, der gør olien i stand til at forebygge råd, svamp og borebiller. Det klarer linolien helt uden hjælpemidler af nogen art, som den har gjort det siden middelalderen.

Men nu ved vi da i det mindste, at der ikke er og heller ikke på noget tidspunkt har været noget galt med olien i dåsen.

Tilbage er blot at på opklaret, hvordan markedsføring laver ren, ufortyndet linolie om til et miljøskadeligt bekæmpelsesmiddel, og hvorfor jeg er blevet tvunget til at betalt bekæmpelsesmiddelafgift på baggrund af oliens kemiske sammensætning, når det nu slet ikke er det, der er afgørende for, hvorvidt olien er et bekæmpelsesmiddel eller ej?

Det spørger min advokat nu anklagemyndigheden om, som sender spørgsmålet videre til Miljøstyrelsen.

Desuden fremsender vi mere dokumentation for, at grundingsolien ikke er i stand til at bekæmpe skimmelsvamp, hvis træværket allerede er angrebet. Så skal der nemlig andre midler til, hvilket tydeligt fremgår af mit markedsføringsmateriale og den vejledning, jeg giver mine kunder, før de går i gang.

Det vil jeg i øvrigt mene, at enhver anstændig farvehandler fortæller sine kunder, før de går i gang med at male udvendigt træværk. Alger og skimmelsvamp er et støt stigende problem forårsaget af global opvarmning. Men det er en helt anden historie.

Miljøstyrelsen fejlciterer loven, så den får omvendt betydning
Halvanden måned efter kommer der igen et uforskammet svar fra Miljøstyrelsens jurist (som kan læses her). Denne gang er hun oven i købet så fræk, at hun nedgør mit produkt, som i den ene test efter den anden har bevist sin styrke (læs om Teknologisk Instituts Malaysia-test her).

Desuden bekræfter hun til fulde, at hun endnu ikke har forstået - eller vil forstå - hvordan linolie virker, hvilket fra start til slut har været problemet i denne sag.

Desuden fejlciterer hun kemikalieloven, så den paragraf, hun påstår, jeg overtræder, får omvendt betydning. For anklagemyndigheden ser det derfor umiddelbart ud som om hun har en sag.

Men min advokat opdager ”omskrivningen”.

Derfor har vi nu igen skrevet til anklagemyndigheden, som formodentlig har videresendt spørgsmålet til Miljøstyrelsen.

Desuden har vi skrevet til Miljøstyrelsen og bedt dem om at svare klart og utvetydigt på fem opklarende spørgsmål, som vi forventer, vil afslutte sagen.

7 år i Miljøstyrelsen vridemaskine har dog lært mig, at inter er sikkert endnu.

Med venlig hilsen
Hans Wolf