Spørgsmål til miljøministeren

Tillæg til sagen mod Miljøstyrelsen, Stevns, den 21/10-2008

Hvad er formålet med sagen mod WOLF's, og på hvilen måde gavner den miljøet? Hvorfor vil Miljøstyrelsen ikke mødes med WOLF’s for at få evt. misforståelser afklaret? Og hvorfor nægter Miljøstyrelsen at undersøge indholdet i det produkt, som sagen drejer sig om?

Disse spørgsmål – og en lang række andre – ville vi gerne have stillet til Miljøstyrelsen. Men Miljøstyrelsen nægter at mødes med os. Nu håber vi, at miljøministeren vil svare.

På Miljøstyrelsens hjemmeside står der under afsnittet om godkendelse af træ og træbeskyttelsesmidler:

”En del malinger og olier til træ skal ikke godkendes som træbeskyttelsesmidler – selv om de kan have et lavt indhold af svampedræbende kemikalier. Kun midler, der er beregnet til at bekæmpe træødelæggende svamp eller skadedyr i træ, skal godkendes." (http://www.mst.dk/Bekaempelsesmidler/Biocider/For+forbrugerne/Tr%C3%A6+og+tr%C3%A6beskyttelses-midler/01020100.htm)

Hvorfor bruger Miljøstyrelsen så 7 år, flere hundrede mandetimer og et ukendt millionbeløb på et produkt, som helt åbenlyst hører under denne kategori - og tilmed forebygger frem for at bekæmpe?

Kemikalieloven taler helt tydelige om produkter, som bekæmper ved hjælp af kemikalier. Den nævner ikke på noget punkt produkter, der forebygger uden brug af kemikalier. I min ordbog er at forebygge og at bekæmpe desuden modsætninger af hinanden. Alligevel sætter I i sagen mod WOLF’s lighedstegn mellem disse på begreber. Med hvilket formål?

Vi har har fra sagens start protesteret mod Miljøstyrelsen afgørelser i brev af 9. august 2001. Hvorfor har Miljøstyrelsen ikke undersøgt grundingsoliens indhold, udbedt sig recepten allerede dengang – eller læst den, da Miljøstyrelsen modtog den 16. december 2005?

Et af jeres formål med denne sag må være, at tvinge WOLF’s ind under kemikalieloven rammer. Det vil blandt andet betyde, at vi skal bruge i nærheden af 2 millioner kroner på en godkendelse samt betale miljøafgifter på linje med de, der fremstiller miljøskadelige produkter. Var det ikke netop kemikalielovens formål, at de, der bruger kemikalierne, skal betale, mens de, der gør en aktiv indsats for at undgå dem, skal slippe?

Da sagen begyndte var Miljøstyrelsens påstand, at grundingsolien er et bekæmpelsesmiddel, fordi den indeholder konserveringsmidlet Parmetol S15 (0,07-0,1%). På den baggrund opkræver I blandt andet bekæmpelsesmiddelafgift med tilbagevirkende kraft. Senere ændrer I dog holdning og påstår, at indholdet er uden betydning. I stedet er det nu markedsføringen, der er afgørende for, om linolien er et bekæmpelsesmiddel eller ej. Hvorfor ændre I holdning? Og hvordan kan markedsføringen lave ren, ufortyndet linolie om til et bekæmpelsesmiddel?

Hvilken garanti har borgerne for, at de bekæmpelsesmidler, der i dag er godkendt efter kemikalielovens regler, tager størst mulig hensyn til miljøet?

Linolie har været kendt som træbeskyttelsesmiddel siden middelalderen og var det mest udbredte bindemiddel i alle farver og lakker helt frem til 1950’erne, hvor de moderne træbeskyttelsesmidler baseret på opløsningsmidler og kemikalier kom frem. Hvordan kan det være, at den eller de sagsbehandlere, som har taget sig af sagen mod WOLF’s ikke ved eller har sat sig ind i, hvordan linolie virker – dvs. ved, at ren, ufortynder linolie forebygger frem for at bekæmpe?

Miljøstyrelsen skriver i et brev til Danmarks Farve- og Lakindustri, at en række producenter af linoliemaling er blevet vejledt i kemikalielovens regler. Den eneste ”vejledning”, WOLF’s har modtaget, er et påbud på et grundlag, som han ikke er enig med jer i. I skriver ikke, hvad det helt konkret er, han gør forkert. I vil ikke mødes med ham for at få misforståelserne ryddet af vejen. Desuden skriver I i påbuddet, at det ikke kan ankes til anden myndighed. Hvori består den påståede vejledningen?

Til gengæld fastholder I en påstand, der helt åbenlyst er i modstrid med, hvad der står på Miljøstyrelsen egen hjemmeside. I er landet øverste myndighed i miljøsager, og I forvalter en lov, der i høj grad lægger op til, at de, der beskæftiger sig med produkter, der hører under den, har etikken og moralen i orden. Vil I mener, at jeres behandling af denne sag er etisk og moralsk forsvarlig?

I jeres sidste brev til farvehandlerens advokat, stiller I spørgsmålstegn ved, om WOLFs grundingsolie virker efter hensigten. Vi taler om et produkt, der har været på markedet i 15 år, og om en metode, der har eksisteret og fungeret siden middelalderen. Er Miljøstyrelsen i tvivl om, hvorvidt linolien virker? Hvad bygger I denne tvivl på? Og hvorfor har I så ikke forlagt dokumentation for, at WOLF's produkter virker?

I et opklarende brev til anklagemyndigheden i Køge fejlcitere I en paragraf i kemikalieloven, så den får omvendt betydning – til bagdel for farvehandleren. Kender I ikke den lovgivning, I selv arbejder under – eller hvordan vil I forklare, at denne omskrivning af loven har sneget sig ind i sagen på et tidspunkt, hvor det umiddelbart ser ud som om, I ikke vinder?

I et brev til WOLF’s skriver I blandt andet, at han ikke må bruge udtryk som miljørigtig og miljøvenlig om grundingsolien. I har ikke undersøgt olien og ved derfor ikke, hvilken miljøpåvirkning, den har. Hvordan kan det være?

Hvem gavner det, at producenter af reelt miljøvenlige produkter inden for farve- og lakindustrien ikke må bruge udtryk som "miljøvenlig" eller "miljørigtig" i deres markedsføring? Og hvordan?

Hvorfor har Miljøstyrelsen hemmeligholdt, at det i sin tid var Danmarks Farve- og Lakindustri, der stod bag anmeldelsen af WOLF's?